Tilbage til forsiden. Kontakt information for Peter Kofoed Kontakt side Peter Kofoed

Debriefing.

 Kurserne er både for medarbejdere, der er en del af et kollega netværk og for ledere, der har brug for at kunne håndtere traumatiserede medarbejdere. Siden 2011 har jeg haft mere end 180  ledere og netværkspersoner i medarbejdergruppen, fra DSB på kurset. 

Kurserne giver en basal forståelse af, hvad der sker med mennesker som bliver ramt traumatiske oplevelser som fx trusler og overfald.

Samtidig undervises der i, hvordan man fører og bygger en debriefing samtale op, så man kan yde den førstehjælp til mennesker, der har været ude for noget traumatisk på arbejdet. Kurset købes af arbejdspladser.

Kurserne i Debriefing er 2 dages kurser.

Kursusformen veksler mellem undervisning, dialog, træning, egen og fælles refleksion.

Ofte er de bygget op efter følgende model:

1. Hvad påvirkes man af, når man bliver bange, presset og stresset?

Den første del af kurset er en gennemgang af, hvordan psyke, hjerne, biologi påvirkes og påvirker hinanden, når mennesker bliver belastede.

2. Hvordan øger vi den kollektive robusthed på arbejdspladsen?

Der er efterhånden en del viden om, hvordan forskellige faktorer øger vores individuelle og kollektive robusthed på arbejdspladsen. Kan vi fremme dem, vil vi gøre alle medarbejderne mere modstandskraftige over for både små, men også kraftigere belastninger.

3. Hvad er debriefing?

Vi opstiller en definition, som er udgangspunktet for den undervisning I vil få på kurset, og som er fundamentet i den metode, I vil blive undervist i.

Vi vil arbejde ud fra en grundlæggende manual, der har 6 trin i en debriefing-samtale:

  1. Rammer, regler og formålet med debrifingen skal være klare. De, der bliver debriefet, skal vide, at det er det, der foregår.
  2. Hvad skete der? Debrieferen skal først have et faktuelt overblik over hændelsen. 
  3. Hvilke følelser og oplevelser har den ramte i forbindelse med hændelsen?
  4. Hvilke behov har den ramte? Har de brug for mere hjælp, er der nogen som skal kontaktes, eller informeres?
  5. Skal der ud fra de behov, den ramte har, ske nogle handlinger?
  6. Debrifingen afsluttes og opsamles.

4. Spørgeteknikker og metode.

Det at være en god lytter og spørger er forudsætning for at være en god debriefer. Vi vil på kurset gennemgå de vigtigste principper og metoder i at være en aktiv god lytter. Der vil til dels bygges ovenpå de ting, I har lært på uddannelsen med Britta Sjøholm. Disse teknikker vil, trin for trin, blive flettet ind i debriefing-træningen, gennem mange øvelser og casearbejde.

5. PTSD/ traumereaktioner. Traumesymptomer.

Hvad sker der, når mennesker bliver traumatiserede? Hvad er det, man skal være opmærksom på?

Hvornår er det så alvorligt, at de skal have professionel hjælp? Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke får den rigtige hjælp? Hvorfor er det så vigtigt at der hurtigt bliver debriefet?

 6. Ledelsessamtaler med en kriseramt medarbejder.

Efter den praktiske og umiddelbare håndtering af mennesker, der var været ramt af en traumatisk oplevelse, så er debriefingen det første skridt. Men for nogle medarbejdere trækker traumatiske oplevelser længere spor.

Nogle har brug for psykologbehandling, og for andre kommer symptomerne måske først efter et stykke tid. Der er også medarbejdere, som først begynder at reagere anden eller tredje gang, der sker noget.

Her kan det være nødvendigt, at lederen tager en samtale med den kriseramte medarbejder.

 7. Afslutning og opsamling af kurset.

Hvad er det vigtigste du har lært? Er der nogle arbejdspunkter, du skal være opmærksom på?