Tilbage til forsiden. Kontakt information for Peter Kofoed Kontakt side Peter Kofoed

20Om Terapeuten Peter Kofoed

Jeg er født i 1958, er gift med Helle Kofoed, og er far til Ida på 20 år og Jonas på 19 år.

Jeg er uddannet som:

Jeg har udviklet en meget effektiv arbejdsmetode, inspireret af mange forskellige lærere,  samt ud fra en voksende viden om, hvordan bevidstheden, hjernen og kroppen fungerer sammen. Dette gør, at jeg underviser, holder foredrag for og superviserer mange terapeuter og behandlere på dette område.

Jeg har personligt arbejdet med spiritualitet og meditation siden 1985.

 

- Institut for Spirituel Psykoterapi ledes af Helle og Peter Kofoed.

Jeg har arbejdet som individuel terapeut siden 1989, og har ledet terapeutiske og spirituelle grupper siden 1992. Uddannelsen i Kropsrelateret psykoterapi, coaching og personligt lederskab startede første gang i 1999.

Derudover er jeg siden 1997 blevet mere og mere brugt som foredragsholder, stress-coach og supervisor i det offentlige og i det private erhvervsliv. Jeg har været fast supervisor på flere sociale projekter, bl.a. Familie-afdelingen i Køge kommune, og i øjeblikket er jeg supervisor på familieinstitutionen "Garvergården", boligprojektet "Basis 37", specialbørnehaven "Bjerget", narkobehandlings-institutionen Kagshuset i Herlev og behandlingsinstitutionen AIDA. Endvidere har jeg i 2005-07 været central person i et længere projekt for plejepersonalet på Herlev Sygehus om stress, konfliktløsning, samarbejde, coaching og ledelse. Jeg er endvidere tilknyttet flere private virksomheder som fast underviser og ledercoach. I april 2005-06 kørte jeg her ud over to coaching-uddannelser for ledere i Dragør Kommune.

Retningen i mit arbejde
Mit fokus og mine metoder er blevet udvidet gennem årene.Mit nærvær og min klarhed er øget. Men inderst i mig er det den samme ild, der brænder - den samme, der fylder mit arbejdsliv ud med mening, nemlig:

At støtte den enkelte og grupper af mennesker i at tage mere ejerskab og lederskab i sit eget liv - til glæde for den enkelte og fællesskabet.

Jeg ønsker med min viden og erfaring at bidrage til, at der i familien, i arbejdslivet og samfundet bliver skabt fællesskaber, der bunder i handlekraft, ærlighed, empati og åbenhed. Så vi finder styrken til at skabe det vi ønsker - på en måde, som ikke er på bekostning af andre eller helheden.

 

"Hvad sker der, når vi helt uforberedte pludselig rammes af noget, som truer vores eksistens? Det ved Bodynamic psykoterapeut Peter Kofoed noget om. Han har i mange år arbejdet med traumatisering og traumatiserede mennesker. Når man står midt i orkanen eller oversvømmelsen, så tager de ubevidste instinkter over..... " LÆS HELE ARTIKLEN FRA "PSYKOLOGI-MAGASINET.DK" (åbner i nyt vindue)

 

Om Helle Kofoed


Jeg er født 1958, og har været sammen med Peter i 18 år, og sammen har vi to børn.

Børn, parforhold, venskaber, stress, kriser, arbejdsliv, brud i nære relationer, dødsfald, chok/traume, samt grænsesætning er nogle af de emner, jeg underviser i og giver terapi til - problematikker, der også har optaget mig i mit eget liv.

Se mere på www.helle-kofoed.dk